Katte er vidunderlige

Kender du det, når man lige skal på youtube og se en sød video… Og pludselig har man brugt 3 timer på at sidde og kurre over alle de bedårende dyreunger der findes i verden?! Sådan kom min dag i går til at gå med, og derfor vil jeg da gerne dele nogle af de bedste videoer med jer her. Det bliver en blanding af klassikere og nogle nye, sjove katte-videoer. Katte er simpelthen herskere over internettet (for dem med hunde skal jo faktisk udenfor hjemmet… Hvor vi andre bare kan sidde og hygge 🙂 )

Okay, selvom kommentatoren er noget af det mest akavede og indøvede du længe kommer til at se, så er de video han bringer op helt klart det værd. Min yndlings er nummer 6, 2 og 1!

Jamen… Jamen… De er bare så søde! Og miaver! Og det går lige i hjertet.

Igen en top 10, denne gang med lidt ældre videoer og ingen kommentator (tak skæbnen!) – derudover er vidoen også dejligt lang. You’re welcome!

Selv hvis du godt vil have 20 ekstra katte når du har set alle disse videoer, så husk at informér dig godt om det at pleje for et levende væsen og kæledyr først. Læs noget for nybegyndere her, eller læs videre på denne her hjemmeside for ekstra tips til både nybegyndere og katteelskere generelt!

Advertisements

Katten og økonomien

Det er ikke billigt at have en hobby. Og slet ikke en hobby, der involverer levende dyr. Det ved alle, der er lykkelige ejere af katte, hunde, heste eller hvad det nu måtte være. Jeg er glad for min katteflok, men jeg må da indrømme, at det af og til er en dyr fornøjelse.

Selvfølgelig koster kattemad ikke alverden, men jeg kan ikke få mig selv til at fodre mine babyer med mad fra Kvickly. De får speciel kost fra dyrlægen, der er tilpasset deres alder og temperament. Jeg fodrer med Hill’s og har gjort det altid. Jeg tror, at nå man falder for et bestemt mærke, så holder man ved, selvom jeg sikkert kunne finde andre mærker, der er lige så gode. Men jeg stoler på Hill’s og mine katte trives med det.

Kattemad

Jeg har altid købt Hill’s hos min lokale dyrlæge, men for et par år siden faldt jeg over en tysk online side. ZooPlus, der sælger alverdens ting til kæledyr. De har et bredt udvalg af foder, snacks, legetøj osv. til både katte, hunde, gnavere og heste. De er meget pålidelige og jeg er altid tilfreds, når jeg modtager mine varer. (Man skulle næsten tro, at de betaler mig for at reklamere for dem, men det gør de altså ikke!)

En af de helt store udskrivelser, når det gælder husdyr, er dyrlægeregningerne, men dem kan vi snakke om i et andet indlæg, for der skal vi ofte have den helt store pengepung frem!

Nok om det, nu vil jeg ud og nusse kattene!

Katte- vs hundeelskere.

Jeg synes det er så sjovt, hvordan folk har så skarpe meninger omkring deres dyr – jeg har det også selv med min kat. Jeg tror nok den skarpeste ”kamp” om det bedste dyr er mellem hunde- og katteejerne.
Jeg synes selvfølgelig at min kat, og katte generelt, er verdens bedste dyr. Men jeg har også veninder som ligger i den helt anden grøft, og ikke kunne drømme om at have andet end en hund – og da slet ikke en kat! Det argument som rigtig mange hundeejere bruger er at katte er egoistiske, meeeeen det passer altså ikke helt.

Det er også svært når de begge er så søde
Det er også svært når de begge er så søde

Undersøgelser har faktisk vist, at hvis du gør noget godt overfor din kat, vil den senere på et random tidspunkt gøre noget godt for dig, fordi du gjorde noget godt for den. Og så er det jo den aller største fordel nemlig, at katte er billigere i drift. Det er slet ikke nødvendigt, at spendere dyre domme på udstyr, fordi katte er så utrolig selvstændige, de behøver nærmest ikke andet end omsorg og en skål Whiskas. Så f.eks. at man kunne købe en hundekurv i læder for 12000 kr! Så skulle jeg i hvert fald ud og låne lidt flere penge end jeg allerede har hos Ferratum – det er helt sikkert!

De sjoveste og sødeste katteracer

Siden du er her på siden, holder du nok ligeså meget af katte som jer gør. Men du vil nok give mig ret i, at på trods af hvor helt igennem dejlige, søde, nuttede, og sjove de er, så er der nogle racer, der er helt igennem skøre og finurlige. På den bedste måde, altså! De har bare lige dét ekstra, som man ikke havde forestillet sig hos en kat. Jeg har samlet en lille liste over de sødeste og mest unikke katteracer!

American Curl

En majestætisk udseende american curl

De kommer som langhårede og korthårede, men er altid karakteriseret på deres bedårende, bagud- og opad-krøllede ører. Denne race opstod i Californien og var en naturlig mutation. De har ingen helbredsmæssige problemer, men man skal alligevel være forsigtig med de delikate ører.

Scottish Fold

Ørerne vender faktisk den rigtige vej, hvis bare man vender katten på hovedet

Hvis den anden kat har krøllede ører, så er denne kats ører foldede. De er foldet forover, og hænger en lille smule – og så har de et helt fantastisk rundt ansigt. Personlighed og udseende i et.

Selkirk Rex

Krøllet kat = glad kat!

”Hvorfor ser katten sådan ud? Har den været i tørretumbleren? Har den været til frisøren og få permanent?” Nej, den er bare helt igennem en krøltop.

Munchkin

Se de små tykke ben!

Et dværg-gen gør denne race så speciel; den er opkaldt efter sine nuttede, bitte-små ben, der er meget kortere end normale kattes ben. Utroligt nok har de ingen problemer med ryggen, som man ellers skulle tro og som man nogengange ser hos hunde med korte ben. Derudover er der en meget kendt lille munchkin på mediet Vine, ved navn Yoda!

Hårløs/sphynx

Den hårløse katterace

Katten uden hår er faktisk ikke hårløs; den har meget korte og fine ”underhår”, og oftest stribede aftegninger på huden alt efter hvad farve deres pels ville være, hvis den voksede sig lang.

Er der nogle af jer, der har en af disse katte? Eller har I en tilføjelse til listen?

De gode ting!

Der er SÅ mange gode ting ved at have kat! Jeg siger det ikke for at hagle jer hundeejere ned, men der ER altså bare en elegance over katte, der er noget helt særligt. De smygende bevægelser og evnen til at gå tæt forbi diverse vaser og dimser i vinduerne er noget ret unikt!  Og så renligheden. Katte har en helt særlig evne til at holde sig pinligt rene. De vasker sig jo SÅ mange om dagen! Det er da totalt fedt, at man ikke er nødt til at kæle for fedtet pels! Derudover elsker jeg den helt enormt afstressende effekt, det har, når en kat lægger sig i skødet på mig og bare spinder. Det er sååååå hyggeligt. Og jeg tror helt sikkert, det er med til at holde mit stressniveau nede! Min kæreste er “hundemand” så han kan ikke rigtigt følge mig i mine argumenter. Men som så  meget andet, er det nok et spørgsmål om vane….han er vokset op emd hund, jeg er vokset op med kat. Det er en KÆMPE forskel!

Ja, det var så lige min hyldest til kattenes rare væsen!:)  Selvom de kan være nok så irriterende, elsker vi dem alligevel! Se lige denne sjove liste som kun katteejere forstår – den gav mig en masse gode grin!:)

Funny Cat

Kradsetræer!

Det er super vigtigt for din kats trivsel, at du har et godt kradsetræ, den kan bruge sine kløer på! Katte har også et instinktivt behov, de får afløb for, når de af og til går helt amok med at hvæse kløer. Kradsetræer findes i et utal af størrelser og modeller – nogle pænere end andre. Har man flere katte kan man med fordel vælge et træ, der har flere sektioner og liggepladser. På den måde er kattene ikke tvunget til kuna t bruge det på skift. Der er dog den hage ved store og mere avancerede modeller, at de kan virke noget ustabile og vakkelvorne. Det er ikke så fedt, at en af dine små misser vælter ned fra sin liggeplads, bare fordi en anden mis kradser på træet. Derfor er det en god idé at se på træer som disse. Det smarte er, at de kan sættes i spænd fra gulv til loft, så der ikke er risiko for, at de vælter. Smart! Hvis du har en enkelt kat, kan du sagtens nøjes med et mindre træ. En liggeplads er dog stadig en god idé, da din kat så føler, at træet kan bruges til flere forskellige ting og måske finder en tryghedsbase på det.

Kradsetræ i overstørrelse

En brite…

….er simpelthen en af de skønneste racer. Helt korrekt hedder den Britisk Korthår, og er en af de mest bamsede racer. Den har en tæt kropsbygning og en tyk, fluffy pels. Briten er god som indekat. Den har et roligt temperament, og det passer den godt at være i et hjem, der ikke er for stresset. Den er en god familiekat, men har også den egenskab, at den finder en person, som den får et helt særligt tilknytningsforhold til. Men grundlæggende er den typen, der har kærlighed nok til alle. Briten findes i et væld af farver, men den mest udbredte er blå (…som egentlig bare er grå). Den farve er faktisk så udbredt, at den har sit helt eget racenavn; British Blue. Som skrevet er kropsbygningen særdeles bamset! Det kommer sig af, at briten er en muskuløs kat, der er kraftigt bygget, med et rundt hovede, et bredt bryst og korte ben. Har man små børn er racen tæt på ideel. Selvom den ikke er glad for stress, er den meget rolig i forhold til børn og elsker at blive kælet for og nusset om. Racen er faktisk så skøn, at den kan bryste sig af at være englands mest populære! Fint, ikke?

British Blue